Endelig ikke ryger? JA TAK
4. Mar 2011 07:39, jannodl
"Endelig ikke ryger!"
Mange rygere drømmer om at kunne sige disse ord til sig selv, og eksrygerne sukker dem, når de tænker tilbage på tiden med cigaretter og røg som en naturlig del af hverdagen. At stå med et rygestop alene, er utrolig svært, og der er absolut intet i vejen for at søge hjælp til at stoppe med at ryge. Udbuddet af hjælp til at stoppe med at ryge er utrolig stort, og markedet bugner med nikotinprodukter såsom nikotinplaster, nikotintyggegummi, rygestop piller og så videre. Alligevel går der masser af rygere rundt, og drømmer om at stoppe med den dårlige vane, men føler at hjælpen er ringe, og at de ikke kan klare det selv.
Jeg selv var en af disse rygere, der i årevis havde haft utallige forgæves rygestop – men først da jeg fik anbefalet bogen Endelig ikke ryger af min gode ven, fik jeg for alvor lagt cigaretterne på hylden. Bogen får simpelthen en til at forstå at man sagtens kan undvære smøgerne, og at det ikke så meget er en fysisk afhængighed der besværliggør rygestoppet, men en psykisk.
Facts om bogen Endelig ikke ryger
Bogen er skrevet af den nu afdøde Australier Allen Carr. Allen Carrs bog er skrevet ud af hans egen erfaring, han var selv ryger i mange år, men stoppede fra den ene dag til den anden med de 60 smøger han ellers røg hver dag.
Allen Carr skriver, at grunden til at han kunne stoppe med cigaretterne fra den ene dag til den anden var, at han havde gjort op med sine tanker omkring rygning, og kommet frem til en forståelse af, at de generelle overbevisninger som de fleste mennesker har omkring rygning er usande. Det er denne overbevisning og ændring af tankesæt som Allen Carr igennem sin bog, hjælper andre mennesker til at komme frem til. Ifølge Allen Carr er dette netop den lette vej til et rygestop. Det er altså en række af forkerte overbevisninger og tanker der fastholder ideen om, at det er svært at holde op med at ryge, ifølge Allen Carr, er det ikke svært at stoppe med smøgerne, hvis man blot erkender disse fejlforståelser. Jeg selv blev ikke ryger af at læse denne bog, og flere af mine venner og bekendte har haft den samme positive oplevelse.
Ønsker du at blive kvit med smøgerne, undgå rygerlunger og i stedet få en sund krop, overvej da at læse bogen Endelig ikke ryger eller Endelig ikke ryger for kvinder . Det vil med garanti ændre dit syn på din afhængighed!
